”I min første virksomhed var jeg også franchise-tager, ligesom jeg er det hos McDonald’s i dag. Den måde at drive forretning på har derfor aldrig afskrækket mig. Tværtimod.
Jeg interesserer mig for forretningen og for udviklingen af den. Det er selve forretningskonceptet, der tænder gnisten i mig – måden vi udvikler det på – vækster – og gradvist bliver flere og flere medarbejdere.”
Jeg er lidt ham, den gamle …
”I Danmark er staben af medarbejdere i fastfoodbranchen til den unge side. Mange af mine medarbejdere starter da også hos mig i et fritidsjob eller studiejob. Sådan er branchen typisk i Danmark. Jeg vil dog gerne fremhæve, at du sagtens kan arbejde hos McDonald’s, når du både er 30 og 35 år gammel – og jeg sætter stor pris på den erfaring, der følger med alderen.
En del i mine af medarbejdere har avancerede i deres job og valgt McDonald’s som deres karrierevej. De har uddannet sig indenfor McDonald’s-koncernen og bestrider i dag forskellige ledende stillinger. Men jeg er stadig ham, den gamle,” griner Michael og fortsætter:
”Da jeg starter hér i Nyborg i 2015, er jeg godt nok både yngre og et par kilo lettere end i dag. Alligevel er det en smule udfordrende at følge med de unge. Hos McDonald’s Danmark er tempoet højt i restauranterne. Det går stærkt – og jeg kan da godt mærke, at mine ben ikke er nær så hurtige og adrætte som de unges.
Jeg var med på gulvet, og jeg gjorde mit bedste, men 8 timer i deres tempo kræver sin unge mand og kvinde! Og jeg tager virkelig hatten af for, at de besidder det ekstra …”
Michael Rolver ved McDonald’s Nyborg. Fotocredit: Jens Wognsen, Fyens.dk